die Wiese
H.C. Ørstedsvej 14
Over Hornbæk
8920 Randers

Tel: 21 19 28 86
trine@diewiese.dk
www.diewiese.dk
CVR: 30 14 82 31

Foredrag & workshops

Få inspiration på Jeres ledermøder, personaleevents og seminarer: Trine Wiese tilbyder både foredrag og workshops. Omdrejningspunktet er ledelse, karrierevalg og kommunikation. Trine Wiese er en erfaren journalist og ledelseskommentator i Jyllands-Posten. Hendes tilgang til ledelse er jordnær, praktisk og lige ud ad landevejen.

3 eksempler på foredrag:

Foredrag 1: Bliv en lykkelig leder: En ulykkelig leder er en dårlig leder. En frustreret og ureflekteret leder har en direkte negativ indflydelse på medarbejdernes trivsel. Så få inspiration til at tage temperaturen på dit lykkeniveau. Trine Wiese har i oktober 2010 udgivet bogen "Den lykkelige leder - inspiration til et harmonisk liv med ledelse." Køb den på www.turbineforlaget.dk.

Foredrag 2:Træn dig i bedre lederform: Der skal krop på lederes akademiske viden om kommunikation. Forkromede kommunikationsstrategier gør det ikke alene. Øvelse gør derimod mester. Træning styrker, mener Trine Wiese og henviser blandt andet til Ulrik Wilbeks tilgang til at blive bedre: ”Hold fast i dine styrker, men lad dig også inspirere af folk, du beundrer. Prøv at efterligne dem. I begyndelsen virker det akavet, men efter lidt tid bliver det mere naturligt og en del af dig selv. På den måde kan du træne dine ledelsesformer.”

Foredrag 3: Bliv en mediesucces: Her får du viden om, hvordan du opnår god omtale i medierne. Hvordan rammer du plet med din pressemeddelelse? Hvornår skal du vælge at investere i en annonce frem for i en pressemeddelelse? Trine Wiese har en lang karriere bag sig som dagbladsjournalist. Hun ved, hvad der vækker nyhedsjournalisternes positive interesse, og hvad der omvendt får dem til at se rødt.